VELKOMMEN TIL GRUNDEJERFORENINGEN JØRGENSHVILE

VELKOMMEN TIL

GRUNDEJERFORENINGEN JØRGENSHVILE

- et sommerhusområde i Nordsjælland med 39 parceller, beliggende i Gribskov Kommune, 4 km øst for Gilleleje, 3 km vest for Dronningmølle og 7 km vest for Hornbæk. 

På denne hjemmeside finder du information om og fra grundejerforeningen. 

 

LIDT OM FORENINGEN

Grundejerforeningen Jørgenshvile  er et fuldt udbygget sommerhusområde beliggende i området ved Nakkehoved i Munkerup.

Området ligger på begge sider af Nakkehoved Strandvej. Parcellerne er beliggende henholdsvis på Jørgenshvilevej og Klintevangen nord for Strandvejen og Hasselvangen og Blåmunkevangen syd for Strandvejen. 

Hele området er kloakeret og de private veje er asfalterede. Grundejerforeningens medlemmer har færdselsret ad sti til stranden samt ret til badning og ophold på en dejlig strandlod, hvor udsigten til Kullen kan nydes.

Det er foreningens ønske og håb, at denne hjemmeside vil blive benyttet af foreningens medlemmer – men også meget gerne af alle interesserede, som søger oplysninger forinden et eventuelt køb af ejendom i vores område.

Dronefotos på siderne: ©Frits Svendsen